Harpiks er naturens egen imprægnering og beskyttelse mod, at træet nedbrydes.
Harpiksen er imprægnerende, idet de næsten æteriske olier virker som svampegift, medens selve harpiksen yder fysisk beskyttelse ved at forhøje cellevæggenes mekaniske modstandsevne mod nedbrydning af svampene.
Harpiks kan variere i farve mellem gullighvid og mørkebrun og består af en meget kompleks stofsammensætning. En af hovedbestanddelene er terpentin. Den velkendte kraftige duft skyldes en række aromatiske stoffer.
Harpiks er ulige fordelt i træet. Den inderste del af stammen, kerneved, indeholder mere end den yderste del af stammen, splintved. Mængden i en stamme aftager fra rod mod top, og mængden i kerneved aftager indefra og ud.
Når temperaturen stiger og varmen trænger ind i træet bliver harpiksen tyndtflydende. Derfor må det accepteres, at med selv den bedste overfladebehandling, kan der dannes harpiksknopper under malingen - især omkring knaster.
Får dråberne lov at sidde så længe på overfladen, så de krystalliserer, kan de fjernes ved afbørstning eller let afslibning.
Rav er i øvrigt fossilt harpiks, der har ligget i jorden i millioner af år og er næsten uopløseligt.
Knaster
En knast er grenens rod i stammen. Når træet vokser, dør de underste grene og efterlades som en knast i veddet. En knast er således grenens rod, der er omvokset i stammen. I stammens inderste og nederste del er der flest knaster.
Knaster er både hårde og vejrbestandige. I f.eks. ældre slidte gulve ser man, at knasten er den del af træet, der bedst modstår slid.
Så harpiks og knaster er en naturlig del af et godt naturprodukt.
|
